FAQ - Frequently Asked Questions
Ofte stillede spørgsmål om kryptovaluta — Alt hvad du behøver at vide om kryptovalutaerne, kryptomarkedet og alt derimellem.
Hvad er kryptovaluta?
Kryptovaluta er en digital valuta som der opererer i et decentraliseret økosystem – det betyder at den er ikke styret af et bestemt land/stat, men derimod af dem, som har krypto valutaen og holder styr på regnskabsbogen (Blockchain).
Krypto valuta er en anden form for penge som du kender i dag, men den er ikke fysisk – kun digital. Ligesom når du betaler med din mobiltelefon. Men så høre sammenligningen også op. For det er alt det som ligger bag kryptovalutaen som adskiller den fra normale penge (fiat valuta).
Hvordan opbevares krypto?
De nationale valutaer som den danske krone, Dollars, euro etc. dem kan du have som indenstående i en bank, eller gemmes væk under madrassen derhjemme.
Det er lidt det sammen som med krypto valuta. Her kan du have dit indenstående på en kryptobørs. Eller du kan vælge at have dine krypto valuta på en USB. Den første løsning kaldes for en software wallet og den sidste løsning kaldes en hardware wallet.
Der findes forskellige hardware wallets og de koster fra kr. 500,-. Vi anbefaler at du har en hardware wallet for den giver den største sikkerhed. Omvendt er software wallet utroligt nemt og det er derfor de fleste en konto hos en kryptobørs.
Kan man handle med krypto valutaer på en sikker måde?
Der findes forskellige måder at handle krypto valuta på. Den mest anvendte er, at du opretter en konto hos f.eks. Coinbase, såkaldte krypto børser. De udbyder ikke alle verdens krypto valutaer. De har et udvalg af krypto valutaer du kan handle. Bitcoin kan altid handles på disse børser men mere ukendte og nye krypto valutaer skal findes på anden måde.
Sikkerheden står kryptobørsen for og det betyder at du har skal vurdere hvem der tilbyder den sikkerhed som du har behov for. Coinbase har en høj sikkerhed, mens andre har en lavere. Vi kommer ind på det senere.
Kan jeg bruge krypto valuta i butikker
Det korte svar ville være nej i Danmark. Men det er på vej og de store udbydere som VISA, AMEX, PAYPALL, Apple Pay etc. tilbyder allerede eller arbejder på at implementere krypto valuta i deres betalingsløsninger. I Asien, USA etc. kan man allerede bruge krypto valutaer og der kommer flere og flere til. Du kan i dag f.eks. købe en Tesla med bitcoin, købe biografbilletter med shiba inu etc.
Der går ikke en dag uden at de store detailbutikker løbende melder ud om at nu tilbyder de også køb i deres butikker – både online og i fysiske butikker.
Hvordan begynder man at handle med kryptovalutaer?
Vi anbefaler at man opretter en konto hos en kryptobørs som udgangspunkt. Begynd med få hundre kroner hvor du køber nogle krypto valutaer. Så finder du ud af hvordan det fungere. Det er meget nemmere og mystikken om krypto valutaer forsvinger hurtigt når man har fundet ud af, hvor nemt det er at købe og sælge. Husk – at nogle børser tager sig godt betalt når man især skal sælge eller trække penge ud. U
Kan danske butikker bruge kryptovaluta?
Ja det kan de godt og det er meget simpelt at få sat sin betalingsløsning op til det.
Der er ikke så mange som handler med krypto valutaer endnu, men ligesom så meget andet der er digitalt, så bliver det pludseligt vildt populært og så har dem som sat sig ind i det på forhånd, langt foran. Især hvis du handler
Hvad er Bitcoin?
Den var fuldstædig ukendt som valuta for få år siden og en bitcoin kostede blot i 2010 $ 0,0003 svarede i dag til ca. 0,002 øre! i dag handles bitcoin til tusindevis af dollars.
Historien kunne have været kort om bitcoin og var den gået i graven var der ingen der havde lagt mærke til det hvis det var sket i 2010. Men den ville ikke død og i dag må man erkende at historien om bitcoin er ligeså god som et HC andersens eventyr.
I finansverden ved man stadig ikke hvad man skal mene om bitcoin – og ligeså mange professorer, forskere, finanseksperter, politikere og meget meget kloge mennesker har nærmest dannet hver sin lejr. Den ene lejr siger at Bitcoin er fremtiden og at den vil eksplodere i værdi de kommende år. Den anden lejr forudser at Bitcoin lider en grum skæbne og miste al sin værdi.
En ting er sikkert, historien om bitcoin er endnu ikke færdigskrevet – og uanset hvilken ende den får, vil historien blive god.
Bitcoin er den absolut mest kendte af de mere end 5000 digitale valutaer, der findes i verden. Faktisk er bitcoin som navn hos mange indbegrebet af kryptovaluta – mange bruger udtrykket “de der bitcoin” – underforstået kryptovaluta. Men Bitcoin er blot en blandt mange digitale kryptovalutaer.
Bitcoin blev skabt af Satoshi Nakamoto. Ingen ved rigtig hvem han er eller om han er en gruppe af personer. Ja man ved faktisk heller ikke om det navn er rigtigt. Men faktum er at en eller flere personer står bag designet af bitcoin og den teknologi som danner fundamentet for bitcoin der hedder blockchain teknologien.
Blockchain teknologien er et meget simpelt teknologisk design og jeg kan bedst forklare teknologien ved, at du og jeg og f.eks. 8 andre har hver sit excel regneark på hver sin PC. Vi har alle hver vores 10 digitale mønter så i alt 100 mønter. Mit navn står i mit regneark og dit navn står der og de andre 8.
Alle har altså en identisk kopi af hinandens regneark og som er afhængig af hinanden og deraf ordet blockchain. Samtidig har vi allesamme valgt at lægge en kopi af hver vores regneark på en fælles pc hvor vi mødes når vi skal købe eller sælge. Dette kaldes den store Regnskabsbog. Den består i princippet af 10 regneark og tilsammen udgør de den store regnskabsbog. Og tilsammen danner alle ark en kæde (chain) mellem hinanden. Så hver ark er en blok (block).
Så vil jeg købe 4 mønter af dig så mødes vi alle sammen og alle skriver ind i hver sin regnskabsbog, at nu trækker du 4 mønter fra din beholdning. Du har nu 6 mønter og jeg har 14 mønter. Det er alle enige om og alle skriver det ned på deres regneark. Og sammen lægger vi alle excell regnearkene op på den fælles computer, så den store regnskabsbog er ajourført.
Dette her er grundlæggende teknologien bag Blockchain teknologien, og kommer der en ny person ind i gruppen og siger at han har 3 mønter så opstår der rod i hver excel ark og den store regnskabsbog, for hvem har solgt de 3 til ham ? Og kigger vi på det totale antal, så er det nu 103. Så når vi mødes så er vi alle klar over at han snyder og ham vil vi ikke have med i gruppen – han bliver simpelthen ikke engang inviteret og vi kan alle gå tilbage og vide at ingen har taget vores mønter.
Blockchain teknologien
Blockchain teknologien og bitcoin er ikke det samme. Det er 2 forskellige ting. Biotcoin er blot en af de første til at anvende blockchain teknologien til gemme og spore de mange transaktioner, der foretages med bitcoin hver dag.
Men Blockchain teknologien kan bruges til at holde styr på mange andre former for transaktioner, der skal gemmes og spores løbende. Eksemplet er ved logistik, hvor flere kan deles om de informationer, som er i blockchain teknologiens åbne regnskabsbog. Den data der deles har en stor grad af sikkerhed, for det har vist sig at det er meget svært at hackes og det har også vist sig at det eliminere stort set muligheden for fejl. 2 meget væsentlige for speditionsselskaber og hvor det har vist sig at være så effektivt at nogle har kunne sætte prisen ned for fragt med 15% !
Hvert ark (node) kan modtage eller sende transaktioner til andre noder, og dataene synkroniseres og vedligeholdes på tværs af netværket, efterhånden som de overføres. Blockchain teknologien er enorm økonomisk og effektivt, fordi den eliminerer dobbeltarbejde og reducerer behovet for mellemmænd. Blandt andet fordi det anvender en simpel konsensmodel, til at validere informationer, der lagres i den store regnskabsbog. Det er med til at gøre det hele mindre sårbart, sikrede, autentisk og hele tiden verificerbart, oftes i realtime, så ventetiden blot er få sekunder for alle implicerede parter.
Prøv at tænke dig en fremtid, hvor man anvender blockchain teknologien ved f.eks. et byggeri. Der er forskellige leverandører, håndværkere, interessenter etc. Med blockchain teknologien kan alle følge med i, hvor de forskellige byggematerialer er, hvor de skal bruges og hvornår de skal bruges, hvor langt byggeriet er etc.
Trælasten får besked om, at 200 lægter skal leveres i dag fordi blockchain teknologien er blevet opdateret med at tagspæret er leveret og opsat af tagdækkeren. I pricippet er det smarte her at alle, selv bygherrer ikke behøver at ringe til tagdækkeren for at få vide hvor langt han er nået, og banken ved at der skal sendes penge til tagdækkeren og regnskabsafdelingen bliver også opdateret og byggepladslederen har bekræftet at spærrerne er sat op.
De ting som nævnes her betyder at flowet af materialer til byggepladsen vil foregå langt mere gnidningsfrit, minimere risiko for fejl, mindre resurcespil, forbedret likviditet og meget mere. Og det interessante er, at alle på projektet er informeret og har adgang til fuldstændig den samme information. Information som normalt ville tage timer eller måske endda dage før de alle var opdateret.
Opbygning af tillid med blockchain
Ved at anvende blockchain i dit netværk så kan du øge dit forretningsnetværk betydeligt. Det er ikke det sammen som, at du ikke stoler på dit nuværende netværk. Men du behøver ikke at kigge dem efter og kontrollere dem. Blockchain netværket kan bruges meget mere nuanceret. Blockchain øger den tillid der er mellem alle deltagerne, fordi den anvender kryptografisk bevis, når der ændres i regnskabsbogen. Det betyder at du er sikker på at den hændelse som sker af en bestemt deltagere, virkelig er sket. Og det er ikke muligt at hacked eller manipulere.
Altså når håndværkeren har lagt taget, så får bygherrer at vide det er sket, og revisoren får det at vide og kan føre posteringen ind i regnskabet og skrive at det er betalt for banken har automatisk sendt pengene og lånet er automatisk reguleret. Selv trælasten bliver betalt af tagdækkeren. Det hele sker i realtid. Og den omkostning som “banken” ville have taget for at gennemføre disse transaktioner reduceres til en brøkdel fordi den sker på grund af blockchain teknologien.
Grøn teknologi
Blockchain teknologien betyder at vi får adgang til en mere gnidningsfri arbejdsproces i fremtiden og den er allerede ved at ændre måden som industrien arbejder på. Blockchain teknologien har måske potentialet til at blive ligeså stor en opfindelse som Harryson Ford samlebånd.
Interessant er om vi kan finde anvendelse for blockchain teknologien på det grønne område, som f.eks. ved genbrugsmaterialer. Det kan få stor betydning for en eventuel optimering af genbrugsartikler på tværs af brancher. Her tænker jeg især på, at nogle industrier har behov og bestemte råvare og en eventuel planlægning og forecast af de ressourcer og de genbrugsmaterialer, som måske ligger i pipeline ved affaldssorteringsanlæg, kan hjælpe hele industrien til at optimere og minimere omkostningsniveauet ved brug af genbrugsmaterialer. Ligesom ved logistik, har blockchain teknologien kunne bruges til at lave “forecast” fordi blockchain teknologien kan gå langt længere ud i logistikkæden end andre eksisterende systemer og dermed give langt mere valide data for hvad der forventes at ske i hele logistikkæden.